23948sdkhjf

Ingemanns litauiske søster sælger til andre datterselskaber

Investeringer i kvalitet og udvikling i Ingemann Maskinfabriks litauiske søsterselskab, Precizika Metal, rykker firmaet derhen, hvor man finder kunderne.
Siden Ingemann Maskinfabrik begyndte at tilbyde sine danske kunder produktion fra det litauiske søsterselskab Precizika Metal, er der investeret endnu mere i kvalitet, udvikling og maskinparken.

Driften er med underdirektør Nina Ronlevs ord optimeret, siden krisen for alvor ramte i 2009. Konkret betyder det, at antallet af CNC-centre nu er vokset til 19, mens antallet af ansatte er reduceret fra 90 til 35.

Precizika fungerer som søsterselskab til Ingemann Maskinfabrik i Roskilde, som fremstiller store komponenter. I Vilnius tager man sig så af små og mellemstore dele. Med både produktion, R&D, prototype-fremstilling og optimering satser firmaet på en kvalitetsbevidst og veluddannet stab. At kvaliteten ligger på et meget højt niveau, kan eksemplificeres med fabrikkens arbejde med produkter til medicinal- og sundhedsområdet, fremhæver Nina Ronlev.

Vil have endnu flere ingeniører
Erfaring med højt specialiseret arbejde, der

Småt og godt i Litauen

Ingeman Holding, selskabet bag Ingemann Maskinfabrik i Roskilde, overtog Preciziska Metal inklusiv medarbejderne for bearbejdning i marts 2008 og fortsatte produktionen.

Precizika Metal fungerer som søsterselskab til Ingemann Maskinfabrik. Mens store komponenter bliver fremstillet i Roskilde, tager folkene i Vilnius sig af små og mellemstore dele.
rækker tilbage til 1960'erne, er en faktor i niveauet på Precizika Metal. I dag spiller det ifølge underdirektør Nina Ronlev også en stor rolle, at firmaet bruger kræfter på træning og forbedring af arbejdsstyrken i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner. Blandt andet via et samarbejde med det tekniske universitet i Vilnius.

For at løfte niveauet endnu mere er det en målsætning at investere yderligere i de esterende bygninger samt tilknytte flere ingeniører til udviklingsafdelingen.

- Med robotter opstår der nye muligheder for forbedringer på baggrund af nye idéer, forklarer Nina Ronlev om potentialet hun ser i mere ny teknologi.

Fra et datterselskab til et andet
Blandt de danske firmaer, som er på kundelisten, finder man Man Diesel & Turbo, Alfa Laval, Rockwool samt GEA og Blue Ocean Robotics, hvis litauiske datterselskab sågar har hjemme i et hjørne af Precizikas produktionshal.

Men det er ikke kun direkte til danske kunder, at produktionen ryger. Flere nordiske selskaber kontakter Precizika Metal for at få dem til at lave prototyper til firmaernes datterselskaber i Litauen.

Salget til hjemmemarkedet er således stigende. Hvor der tidligere har været 99 procent eksport, er det nu 5 procent af produktionen, der går til kunder i Litauen.

Dansk metal- og maskinindustri i Litauen

Metal Supply stiller i denne uge skarpt danske virksomheders muligheder i Litauen, og hvem der har succes i landet.

Læs andre historier her:

Flere muligheder på den anden side af Østersøen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095