23948sdkhjf

E.ON skal bygge ny havmøllepark ved Rødsand

E.ON Sverige AB har vundet koncession til at bygge en 200 MW havvindmøllepark ved Rødsand.
- Jeg er særdeles godt tilfreds med, at der har været en god og hurtig proces i forbindelse med det nye udbud, så vi kan have Rødsand i drift hurtigst muligt, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard, og fortsætter:

- Det er vigtigt for Danmark, at vi får øget vind-andelen i elforsyningen. Det er helt afgørende for, at Danmark kan leve op til sin forpligtelse under Kyotoprotokollen og møde EU's krav om vedvarende energi, samt at vi på sigt kan mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.

Havvindmølleparken ved Rødsand vil årligt kunne forsyne ca. 200.000 husstande med elektricitet, som svarer til omkring 2 % af det danske elforbrug.

Havmølleparken bliver placeret ca. 3 km vest for den eksisterende vindmøllepark ved Rødsand. Parken vil samlet omfatte et areal på ca. 35 kvadratkilometer, og den skal sættes i drift senest den 30. september 2011.

Kilde: Energistyrelsen - http://www.energistyrelsen.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089