23948sdkhjf

Røde tal hos Scandinavian Brake Systems

Scandinavian Brake Systems taber stadig penge på partikelfilterfabrikken Notox, og totalt set kom virksomheden ud af første kvartal med et millionunderskud.
Koncernomsætningen eksklusive Notox endte på 207,8 mio. kr. mod 220,6 mio. kr. i samme periode året før, svarende til et fald på 5,8 %. Dette kan primært relateres til svage afsætningskonjunkturer inden for auto-reservedele. Traditionen tro var der også et pænt overskud før skat eksklusive Notox, som beløb sig til 11,4 mio. kr. Også her var der dog tale om et betydeligt fald fra 19,8 mio. kr. i første kvartal 2007.

Partikelfilterfabrikken Notox koster dog stadig SBS masser af penge på bundlinjen. Koncernomsætningen inklusive Notox udgjorde 214,4 mio. kr. mod 222,5 mio. kr. året før. Resultat før skat inklusive Notox blev -3,9 mio. kr. mod 8,2 mio. kr. året før. Ledelsen hos SBS øjner dog en kraftig fremgang for Notox i de kommende år.

- Notox har udvidet en eksisterende rammeaftale med en betydende leverandør af filtersystemer til det koreanske marked til at omfatte yderligere to produkter. Notox' omsætning på denne kunde forventes i 2008 at overstige 20 mio. kr., og den samlede værdi af rammeaftalen forventes at give en trecifret millionomsætning over en tre-fem års periode, skriver Scandinavian Brake Systems i sin kvartalsmeddelelse.

Derudover har Notox fået godkendt et nyt partikelfilterprodukt til det koreanske marked, som man ligeledes regner med kan indbringe en trecifret millionomsætning over en periode på tre-fem år.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074