23948sdkhjf

Maskinproducent vil være størst i verden på vejstriber

Hadsten-virksomheden Borum Industri åbner kontor i USA 1. november.
Fra smedeværksted til moderne industrivirksomhed – sådan beskriver direktør Ib Neustrup Simonsen den udvikling, som Borum Industri har gennemgået i de seneste år, og som nu kul-minerer med åbningen af et kontor i Miami, Florida 1. november. Fra Miami skal det store amerikanske marked erobres, og allerede nu besøger Borum vejmyndighederne i flere stater for at demonstrere deres avancerede vejmarkeringsmaskiner.

Borums etablering i USA sker i forlængelse af, at virksomheden fik ny ejerkreds og direktion i sommeren 2014.

- Virksomheden havde stået stille i en årrække, og da vi overtog, gik vi i gang med at forandre Borum fra et smedeværksted til en avanceret produktionsvirksomhed, forklarer direktør Ib Neu-strup Simonsen.

Turbo på innovationen
Vækststrategien er blandt andet blevet iværksat med hjælp fra InnovationsAgenterne, der er en landsdækkende ordning finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation med det formål at bringe teknologisk viden og inspiration til danske SMV’er.

- Der skulle turbo på innovationen i Borum, på alle niveauer, og vi havde masser af ideer til for-bedringer og effektiviseringer. Her kom det Innovationstjek, som InnovationsAgent Michael Wøhlk foretog, fantastisk belejligt. Michael hjalp os med at sætte ideerne i system. Når man beslutter sig for at give en virksomhed et boost på alle niveauer, så handler det ikke kun om, hvad man vil gøre, men også i hvilken rækkefølge det hele skal foregå. Innovationstjekket hjalp os med at få processen på plads, siger Ib Neustrup Simonsen.

For at indfri ambitionen om at blive størst i verden inden for vejmarkeringsmaskiner har Borum Industri blandt andet besluttet at udvide sit produktsortiment markant. Vejstriber er nemlig forskellige fra land til land, og der findes mange forskellige mønstre, materialer og malemetoder. Borum er allerede nu markedsledende inden for den teknisk mest avancerede metode, termo-plast, der påføres vejbanen ved en temperatur på cirka 280 grader. Denne position skal nu også erobres inden for de øvrige metoder og materialer, der anvendes rundt omkring i verden.

Rekordresultat i vente
Forudsætningen for dette er forvandlingen af Borum fra traditionel smede- til moderne indu-strivirksomhed. InnovationsAgent Michael Wøhlk siger:

- Førhen skræddersyede Borum stort set hver enkelt maskine. Nu fokuserer man på standardi-sering og modularisering, for at få en mere effektiv og ensartet produktion og et fastere pro-duktprogram. Jeg har hjulpet virksomheden med at få overblik over de udfordringer, der opstår undervejs, og jeg har henvist dem videre til blandt andet Aalborg Universitets Center for Industriel Produktion og til MADE-projektet, der fremmer innovation i danske produktionsvirk-somheder.

Efter to vækstår i 2012 og 2013 og et investeringsår i 2014 er Borum Industri nu på vækstsporet igen og kommer ifølge direktør Ib Neustrup Simonsen til at levere et rekordresultat i 2015.

- Vi kunne ikke være nået hertil uden samarbejdet med eksterne konsulenter og eksperter fra InnovationsAgenterne, Aalborg Universitet, de regionale væksthuse og MADE. Det ville tage 20-30 år og 200 mand, mener direktøren, der forventer at åbne flere udenlandske kontorer i det nye år, som supplement til Borums eksisterende kontorer i Hamborg, Moskva og snart Miami.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103