Alternativ brug af stålspær
Give Stålspær leverer stålkonstruktion med en ganske særlig funktion til en ny tilbygning for De Forenede Dampvaskerier i Hadsten.
Banerne skal bruges til at hænge måtter, lagner, tøj med mere. Til trods for at der er tale om en standardkonstruktion, er det en noget alternativ måde at bruge spærene på, skriver Give Stålspær i en pressemeddelelse.
Fra fem markedsspecialiserede divisioner leverer De Forenede Dampvaskerier tekstil- og logistikløsninger til alle mulige brancher, lige fra hotel- og restaurationsbranchen, hospitaler, skoler, industri og autoværksteder, rengøringsselskaber og mange flere. Med den nye tilbygning vil virksomheden kunne køre endnu større mængder vasketøj gennem maskineriet.