23948sdkhjf

Her spærrer de unge øjnene op

En ny og speciel maskine fra DMG Mori Seki kan muligvis være med til at tiltrække unge til at gøre karriere i industrien.
På EMO i Milano var der afsat plads til den additive fremstilling – populært kaldet 3D-print. Hvor der blev printet i plastik flere steder, havde DMG Mori Seki også en ny maskine med, der kan printe i 3D. I metal.

- Jeg forventer mig meget af den maskine, og jeg tror, den passer godt ind på det danske marked, siger Lau Jensen, direktør i DMG Mori Seki Danmark.

Den nye maskine går under navnet Lasertec 65 3D og laver den additive fremstilling ved hjælp af en laser og metalpulver. Emnet bliver bygget fra bunden ved hjælp af sinterteknik.

- Når emnet er færdigbygget, er det med en ru og ujævn overflade, som er noget af det, teknologien ofte får kritik for. Men i Lasertec 65 3D bearbejdes emnet efterfølgende med en femakset fræseproces, der dermed giver kvalitet som i traditionel bearbejdning – men med frihederne fra 3D-print, forklarer Lau Jensen.

Kan lokke unge til
- Den er oplagt til værktøjsfremstilling og reparation. Derudover der selvfølgelig gode muligheder i prototyper eller til offshore-leverandører, siger Lau Jensen.

En anden mulighed, den nyudviklede maskine giver, er, at den kan være med til at lokke unge mennesker til en karriere i industrien, vurderer Lau Jensen.

- Jeg er ret sikker på, at ny teknologi kan være med til at fremme interessen. Jeg tror, at de unge vil finde det interessant at arbejde med maskiner, der koster mere end forældrenes hus.

Han mener, at det er med til at bekræfte fortællingen om, at en karriere i industrien ikke er, hvad den har været.

- Det er ikke beskidt og larmende arbejde. Det er højteknologisk, og der kræves meget af de unge. Man skal være god til engelsk og matematik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079