23948sdkhjf

Solen skinner på Ib Andresen Industri

Leverancer af stålløsninger til solcellemarkedet er blevet en god forretning for den fynske underleverandør.
Der er atter kommet blus under solcellemarkedet i Danmark efter kollapset i 2013, hvor ordningen for tagsystemer blev ændret.

En række større frilandssystemer er under opførelse; blandt andet på Vandel Flyveplads i Billund Kommune hvor et 73 MW stort anlæg skal bygges, og i Randers hvor man netop har fået grønt lys til et anlæg på mere end 70 MW.

Godt nyt for underleverandørerne
Det danske marked for underleverandører til solarindustrien kan også mærke, at der nu er mere gang i markedet herhjemme. Det betyder, at entreprenører, elektrikere og andre leverandører til solarbranchen har fået ekstra travlt.

En af de mange danske underleverandører, som kan mærke fremgangen, er Ib Andresen Industri, som gennem flere år har udviklet og produceret forskellige underkonstruktioner til primært udenlandske solarprojekter.

- Vi oplever i øjeblikket en stor efterspørgsel på stålprofiler til solarparker, der skal bygges forskellige steder i Danmark, siger salgschef hos Ib Andresen Industri, Carsten Damsgaard.

- Vi har udviklet stålløsninger til branchen og været med som underleverandør til solarmarkedet siden 2009, men vores leverancer har primært været til solarparker uden for Danmark. Men lige nu skyder der store projekter op i Danmark, som for eksempel det vi ser på Vandel Flyveplads med op imod 350.000 solpaneler, og der skal altså en del stål i underkonstruktionen for at holde så mange paneler på plads, slutter Carsten Damsgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095