CM Jernvarer slår millioner af underskud
Overfladebehandleren har vendt udviklingen og nærmer sig overskud.
- Det går heldigvis lidt bedre, og de første måneder af det nye regnskabsår har været fornuftige, så vi regner med overskud indtil videre, siger administrerende direktør og ejer Aksel Nørgaard.
Pengene er fosset ud af kassen hos CM Jernvarer de sidste fire år med underskud på mellem 2,5 og 3 mio. kr. I år er resultatet før skat endt i et minus på godt 900.000 kr., hvilket er en markant forbedring.
Overfladebehandler-branchen tjener flere penge: Læs brancheanalysen her
- Vi har fået mere at lave, og samtidig er vores salgspriser steget, mens zinkprisen er faldet, forklarer Aksel Nørgaard.
CM Jernvarers moderselskab gav i 2014/2015 et koncerntilskud på 400.000 kr. Tilskuddet gik direkte i egenkapitalen og har således ingen påvirkning på resultatet, står der i ledelsesberetningen.
Ledelsen skriver videre, at moderselskabet vil tilføre likviditet, hvis der mod forventning vil være et underskud i 2015/2016-regnskabet.