23948sdkhjf

Medie: Brancheformand væltet efter kritik af F-35

Bestyrelsen i brancheforeningen Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (FAD) har udskiftet sin formand.
Bestyrelsen i brancheforeningen Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (FAD) har udskiftet sin formand. Det sker få måneder efter, at den hidtidige formand, Jan Falck-Schmidt, på TV2 News advarede om, at dansk forsvarsindustri risikerer få eller slet ingen ordrer, hvis politikerne vælger F-35 som Danmarks nye kampfly. Det skriver nyekampfly.dk.

Nyekampfly.dk skriver, at kritikken af F-35 må være faldet nogle medlemmer af FAD for brystet. Eksempelvis producerer Terma – foreningens største medlem – allerede i dag dele til F-35.

Da medlemmerne i FAD er delt i spørgsmålet om, hvilket kampfly Danmark bør vælge, venter der den kommende formand, Hydrema-direktør Jan Werner Jensen, en balancegang.

- FAD's bestyrelse drøfter og justerer løbende sin linje i forhold til de vigtige politiske beslutninger om store investeringer, forsvaret står over for i de kommende år. I den forbindelse har bestyrelsen valgt, at den hidtidige næstformand, administrerende direktør Jan Werner Jensen, Hydrema, skal stå i spidsen for dette arbejde som ny formand, skriver FAD-direktør Frank Bill til foreningens omkring 80 medlemmer i en kortfattet mail, som nytkampfly.dk er i besiddelse af.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131