23948sdkhjf

Vi får danseskader til julefrokosten - og firmaet betaler

Når danskerne tager til julefrokost med arbejdet, kommer de hjem med danse- og faldskader. Men hvilken forsikring dækker, og hvad skal man være opmærksom på?
I løbet af de næste uger står der firmajulefrokost i kalenderen i de fleste danske virksomheder. Men hvordan er man stillet, hvis man kommer til skade under julefrokosten? Det korte svar er, at du er dækket, som var du på arbejde.

- Hvert år ser vi desværre skader fra firmafester, hvor især dansegulvet og trapper kan være hårde mod festdeltagerne. Under selve arrangementet er man dækket præcis, som hvis man var på arbejde. Det betyder også, at arbejdsgiverens forsikring ikke dækker, hvis man eksempelvis vælger at tage i byen med gode kolleger, når det officielle arrangement er slut, siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.

Kun det officielle arrangement er dækket
Der har været en del forvirring om, hvilken forsikring der dækker, hvis man kommer til skade, til eksempelvis en julefrokost. De hyppigste skader, som Gjensidige Forsikring ser i forbindelse med firmafester, er skader, der opstår på dansegulvet og ved fald på eksempelvis trapper.

- Når man deltager i julefrokosten på arbejdet, er man dækket, som var man på arbejde. Det betyder, at eventuelle ulykker og skader, som opstår som følge af naturlige hændelser, er dækket. Firmaets forsikring dækker med andre ord ikke ting, der ikke er en del af det officielle program under festen. Dette kan være eksempelvis dans på bordet, vild leg og slåskampe, siger Kim Rud-Petersen.

Værd at vide om forsikringen til julefrokost på arbejdet


• Arbejdspladsens forsikring dækker fra arrangements officielle start til det slutter

• Transport til og fra arrangementet er kun dækket, hvis transport er arrangeret af arbejdspladsen

• Tager du i byen med kolleger efter julefrokosten, dækker firmaets forsikring ikke

• Hvis du tager i byen med kolleger, er det din ulykkesforsikring, der skal dække eventuelle skader

• Vild leg og kådhed dækkes ikke af firmaets forsikring
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078