Bosal-Sekura bygger kæmpefabrik
En ny kunde gør det nødvendigt for den midtjyske producent af traktorkabiner at fordoble sit fabriksareal.
- Når vi har så travlt med at komme i gang, skyldes det blandt andet en ny storkunde, svenske Kalmar Industries, som producerer kæmpe-trucks til håndtering af containere. Aftalen er, at vi starter leveringen af kabiner til disse 1. april, hvorfor vi fra den dag har brug for ekstra kapacitet og plads, siger Carsten Fruergaard, administrerende direktør på Bosal-Sekura, til Randers Amtsavis.
Allerede til april næste år vil de første 13.000 kvadratmeter af den nye fabrik derfor være klar til brug, og i alt vil man indtage de nye faciliteter i tre faser.