Stor udvidelse hos Universal Robots
Udviklingsafdelingen hos den odenseanske robotsucces skal have plads til ekstra 70 ansatte. I dag er der 55.
- Der er arbejdspladser til 48 personer, men vi er flere end 50 ansatte nu. Det går lige, men vi bygger ovenpå, så vi får plads til yderligere 70 i afdelingen, siger leder af udviklingsarbejdet hos Universal Robots, Michael Bo Larsen, til fyens.dk.
De nu 55 ansatte i udviklingsafdelingen kommer fra 13 lande. De er inddelt i software-, elektronik- og mekanikeksperter.
Produktionen hos Universal Robots skal ifølge avisen også have fordoblet arealerne.