23948sdkhjf

Relancering af Nimbus går i vasken

Iværksætteren Claus Støvlbæk Clausen er blevet uenig med Nilfisk om rettighederne til den hæderkronede motorcykel.
Planerne var ellers storstilede, da Claus Støvlbæk Clausen for to år siden offentliggjorde, at han ville relancere Nimbus-motorcyklen. Men nu er han raget uklar med Nilfisk, der ejer rettighederne til varemærket, og nu har opsagt den aftale, parterne havde indgået. Sagen ender derfor i retten, skriver Børsen.

- Jeg er på spanden, for jeg kan ikke fortsætte. Jeg er nødt til at have en afklaring, og da vi ikke kan rokke dem (NKT, red.) nogen veje, så er vi nødt til at bede domstolene om at fortælle, hvad der er op og ned, siger Claus Støvlbæk Clausen til avisen.

Hos Nilfisk fastholder direktør for marketing og produktledelse, Tina Mayn, at det er en sag mellem virksomheden og Claus Støvlbæk Clausen. Hun understreger, at Nilfisks kerneprodukt er rengøringsmaskiner og hun forventer derfor ikke, at den hæderkronede motorcykel kommer på vejene igen.

- Nilfisk er, når det gælder produkter, meget fokuseret på kvalitet, og hvordan vores varemærker håndteres. I de måneder, hvor vi har genforhandlet med Claus Clausen, må vi konstatere, at vi ikke er helt enige om det – og derfor ikke om den samlede aftale. Det er utroligt vigtigt for Nilfisk, at vi passer på vores varemærker, siger hun til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094