23948sdkhjf

HI: Morsø-virksomhed har vokset sig stor på underleverancer

Da Worms Smede- og Maskinværksted ApS i Nykøbing Mors startede for næsten 35 år siden, var det som en lille enkeltmandsvirksomhed. I dag råder virksomheden over cirka 4500 kvadratmeter moderne produktionslokaler, og den beskæftiger omkring 30 medarbejdere. En udvikling, der ikke mindst skyldes virksomhedens stærke satsning på at levere underleverandørarbejde af høj kvalitet.
Worm, som virksomheden kaldes i daglig tale, udfører underleverandørarbejde for både danske og udenlandske kunder. Det er da også primært denne aktivitet, som skal markedsføres, når virksomheden i dagene 6.-9. september er at finde blandt udstillerne på HI Industri 2005 i Messecenter Herning.

Worm udfører opgaver inden for valsning, pladebearbejdnng og rørbukning. Sidste år investerede den i to nye, avancerede CNC-styrede rørbukkemaskiner til supplement af de i alt syv rørbukkemaskiner, den havde i forvejen. - Med de nye maskiner kan vi tilbyde langt mere avancerede buk - i rør helt op til 42 millimeter i diameter og en godstykkelse på 2,5 millimeter, oplyser Erling Worm, der sammen med sønnen Egon Worm leder den daglige drift i virksomheden.

De nye maskiner giver virksomheden mulighed for at bukke og valse i én arbejdsgang, og det har resulteret i en meget stor fleksibilitet i opgaveløsningen. - Vi har fået frihed til og mulighed for at følge de tanker, designeren har gjort sig i forbindelse med de enkelte opgaver. Det kan være inden for møbler, gelændere, brugsgenstande og andre steder, hvor der bruges rør. Ud over rør til industrien, som i dag er hovedaktiviteten, er vi i dag derfor meget bedre rustet fremtidige opgaver inden for mange andre områder, lyder det fra Egon Worm.

Ud over de mange underleverandøropgaver har Worms Smede- og Maskinværksted også en egenproduktion af vidt forskellige emner. Det gælder lige fra godkendte nøglebokse til brug inden for bl.a. hjemmeplejen til en såkaldt tagscooter, der under stor opmærksomhed havde premiere på en tidligere HI-messe. Tagscooteren er en specielt udformet lift, der er beregnet til håndværkere, som arbejder i lidt højere luftlag.

Kilde: HI Industri 2005. http://www.hi-industri.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063