23948sdkhjf

Nordic Air Filtration på tyske hænder

Hengst Automotive har købt den danske producent af filterpatroner.
Den amerikanske koncern MFRI Inc. frasælger Nordic Air Filtrations aktiviteter med produktion i Nakskov og Fujairah i De Forenede Arabiske Emirater. Det oplyser den danske virksomhed i en pressemeddelelse.

Nordic Air Filtration, med cirka 100 medarbejdere i Danmark, fortsætter uændret med André Radley Grundahl som administrerende direktør og som en del af den nye bestyrelse. Nordic Air Filtration i Danmark og i De Forenede Arabiske Emirater bliver en del af en ny division i Hengst-koncernen, som André Radley Grundahl fremover får ansvaret for.

- Denne nye integration med Hengst er et positivt skridt i en rigtig retning for Nordic Air Filtration. Kompetencerne og knowhow, blandt Nordic Air Filtration og Hengst i fællesskab, vil uden tvivl styrke begge organisationer og vores fælles fremtidige konkurrenceevne. Jeg ser derfor en spændende fremtid for både NAF i Nakskov og for NAF med Hengst på det globale landkort, siger André Radley Grundahl.

Hengst Automotive er en tyskejet koncern. Koncernens kerneområde er filtreringsløsninger inden for olie, brændstof, luft, kabineluft og primært inden for automobil- og motorindustrien. Endvidere arbejder Hengst inden for det industrielle og miljøteknologiske område, hvor man udvikler skræddersyede løsninger til næsten alle typer filtreringsapplikationer.

Hengst har mere end 3.100 medarbejdere på verdensplan fordelt på 14 produktioner i Tyskland, Brasilien, Kina, Danmark, Indien, Polen, Singapore, De Forenede Arabiske Emirater og Nordamerika.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072