23948sdkhjf

Værum Stålindustri investerer i laserskærer

Sammen med moderselskabet LM Stålindustri kan man nu tilbyde hele skære-paletten.
Værum Stålindustri, der har Jørgen Dam som daglig leder, er klar med en 4,4 KW Bystronic laserskærer med et skæreareal på 4.000x2.000 mm. Laseren skal fungere som et supplement til moderselskabet LM Stålindustris nuværende plasma/flamme-skærer på 8.000x3.000mm og vandskærer på 4.000x2.000 mm.

- Vi manglede en laserskærer for at fylde paletten helt ud. Nu kan vi skære i alle typer materialer. Ved LM Stålindustri har vi ikke kunnet tage tyndplade, men nu kan vi servicere kunderne 100 procent i stedet for at jage dem ud til konkurrenter, fortæller Jesper Herkert, der er leder af virksomhedens skæreafdeling.

Han forklarer videre, at netop ambitionen om at kunne fungere som totalleverandør er et krav, man møder fra stadig flere kunder.

- I dag, hvor der er så travlt, har man ikke tid til at kontakte tre-fire forskellige virksomheder for at finde ud af, hvem der kan skære hvad. Du har brug for et sted, hvor du kan sende ordren hen og dermed også kun et sted, hvor du får emner retur fra, siger Jesper Herkert.

LM Stålindustri overtog Værum Stålindustri efter en konkurs sidste efterår, og ifølge Jesper Herkert har det været et godt træk.

- LM Stålindustri rider virkelig på en bølge lige nu, og vi forsøger at blive på toppen af den bølge, og netop derfor har vi også investeret i Værum. Vi har tidligere måttet sige nej til ordrer, men de ting der ikke er vores spidskompetencer, det kan vi sende ud til Værum nu, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079