Strejke hos Glud & Marstrand
Medarbejderne på emballageproducentens fabrik i Middelfart nedlagde tirsdag arbejdet.
- Vi har nogle samarbejdsproblemer, men der kører en fagretslig sag, og jeg ønsker ikke at udtale mig yderligere, siger tillidsmand hos 3F, Claus Due.
TV2 Fyn oplyser dog, at arbejdsnedlæggelsen bunder i dårlig behandling af tillidsrepræsentanterne fra 3F og Metal, hvor man blandt andet har truet den ene med bortvisning.
Originalartikel: http://www.tv2fyn.dk/artikel/300-ansatte...