23948sdkhjf

35-årig kvinde specialiseret i stål

Mia Blændstrup står i spidsen for stålgrossisten Brd. Kiers udbygning med 11.000 kvadratmeter stållager på Fyn.
Mia Blændstrup, 35 år, står i spidsen for stålgrossisten Brdr. Kiers fremstød på Fyn, hvor firmaet netop har investeret i 11.000 kvadratmeter lagerhaller ved Odense Havn. Afdelingen har foreløbig 10 ansatte, men tallet ventes at stige.

- Det er rigtigt spændende at være med til og sætte sit præg på, siger Mia Blændstrup.

Med omkring 15 år i stålgrossist-branchen er Mia Blændstrup absolut ingen nybegynder. Hun kommer fra en stilling som sælger i Lemvigh-Müller i Odense.

Hun har nu i halvandet års tid været i gang med en akademiuddannelse i ledelse for at ruste sig til et ledelsesjob.

LÆS også: Brdr Kier overtager kæmpelager

Lemvigh-Müller i Randers (dengang S.C. Sørensen) var hendes lærested som salgsassistent med speciale i stål, og hun har stort set arbejdet i stålgrossist-branchen siden.

1. december 2015 fik hun jobbet som afdelingsleder hos Brdr. Kier, hvor hun blandt andet har været med i renoveringen af de gamle haller, som sjovt nok tidligere har tilhørt Lemvigh-Müller.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.315