Pressemeddelelse fra Alucluster
AluCluster har af Uddannelsesfonden Tønder Kurser, med direktør Helmuth Kirsten som tovholder, fået bevilliget økonomiske midler til kompetenceudvikling af produktionsmedarbejdere i den danske aluminiumindustri.
AluCluster har af Uddannelsesfonden Tønder Kurser, med direktør Helmuth Kirsten som tovholder, fået bevilliget økonomiske midler til kompetenceudvikling af produktionsmedarbejdere i den danske aluminiumindustri. Midlerne skal være med til at støtte op omkring den teknologiske udvikling og beskæftigelsen på den sønderjyske vesteregn.
Mange analyser viser, at den aluminiums relaterede undervisning ikke når det samme niveau som i stålindustrien, og at de eksisterende kompetencer ikke modsvarer industriens behov. Derfor vil nye undervisningsmaterialer til fremtidige aluminiumkurser være til stor glæde for erhvervslivet og ikke mindst den sønderjyske vesteregn.
Visionen med AluCluster er at fremme succesfuld anvendelse af aluminium i små og mellemstore virksomheder igennem videnoverførsel med henblik på at skabe meromsætning og flere arbejdspladser inden for aluminiumområdet. Alle faktorer peger på aluminium som fremtidens materiale, og efterspørgslen på operatører, teknikere og specialister inden for dette felt stiger kraftigt. Trods den markante stigning i industriens anvendelse af aluminium er de nye tider endnu ikke slået igennem på uddannelsesområdet. Der mangler således både UV-materialer og kvalificerede lærere til at bringe undervisningen op på et niveau, der modsvarer aluminiumvirksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.
AluCluster får igennem de økonomiske midler fra Helmuth Kirsten nu mulighed for at gennemføre neden-stående aktiviteter:
Aluminiumlæringsbog
I samarbejde med minimum 6 virksomheder og 2 uddannelsesinstitutioner vil der blive udarbejdet en læringsbog indenfor aluminium med illustrationer og eksempler fra den praktiske verden.
Undervisningsmaterialer
Der vil blive afholdt et møde med den Europæiske Aluminiumorganisation (EAA) med henblik på tilgang til diverse undervisningsmaterialer, der ligger på europæisk plan. Det mest relevante under-visningsmateriale vil desuden blive oversat til dansk.
Database / Hjemmeside
Der vil blive oprettet en hjemmeside, hvor relevant undervisningsmateriale inden for aluminium-området vil blive gjort tilgængelig. Derudover vil det være muligt at ”downloade” opdateringer til aluminiumbogen. Driften af hjemmesiden og løbende opdatering af aluminiumbogen vil blive finan-sieret af det overskud, der evt. vil komme ind ved salg af bogen.
Pilotkurser
Endeligt vil der blive gennemført nogle pilotkurser i samarbejde med EUC Syd, hvor læringsbogen og undervisningsmateriale vil blive testet.
Resultater
Siden opstarten af i 1999 har AluCluster stået bag en række projekter, der har resulteret i nogle meget positive resultater. Som eksempel kan nævnes projektet Alukompetencer, der har haft til formål at efteruddanne ca. 1000 produktionsmedarbejdere i 5 lokale aluminiumvirksomheder samtidigt med, at ledige fik mulighed for at komme ud på arbejds-marked. Projektet blev gennemført i samarbejde med AMU Syd (nu EUC Syd), EUC Syd, Tønder Handelsskole og Arbejdsmarkeds Center Tønder.
Projektet, som AluCluster har stået bag, har været en stor succes med 1003 kursusdeltagere, hvoraf 339 har været inden for aluminium. 50 ledige har gennemført 13 ugers uddannelse særligt tilpasset aluminiumindustrien, 40 af disse har været i jobtræning, medens fastansatte har været på kurser, hvilket har resulteret i, at 28 af disse personer har fået varigt arbejde indenfor aluminiumindustrien.
Kilde: Pressemeddelelse fra Alucluster, den 23. august 2005. http://www.alucluster.com