23948sdkhjf

Egatec køber op

Egatec vil tredoble omsætningen på fem år, og opkøbet af en virksomhed i Svendborg er første skridt.
Den 13. maj blev en aftale underskrevet om overtagelse af A-One Packaging. Opkøbet er en del af en vækststrategi, der skal styrke Egatecs position inden for end-of-line produkter og skal være med til at skubbe eksporten i gang.

- Med opkøbet opruster vi kraftigt inden for automationsløsninger til end-of-line. A-One Packaging har en lang række forskellige pakkemaskiner til fødevareindustrien, som passer meget godt ind i vores produktportefølje og gør, at vi kan tilbyde vores kunder endnu flere kvalitetsløsninger. Samtidig er denne nye aftale med til at give Egatec et boost i eksportfremstødet, udtaler Mads Nychel, administrerende direktør hos Egatec.

Med et slag har Egatec også fået 14 forhandlere i 13 lande, og man forventer, at den internationale tilstedeværelse giver Egatec et forspring på eksportmarkederne. Mads Nychel fortsætter:

- Vi har en strategi om at tredoble vores omsætning de næste fem år, og dette er helt klart det første skridt mod at opbygge en stærkere position inden for automation både herhjemme og internationalt.

A-One Packaging har siden 2009 leveret end-of-line løsninger til fødevarebranchen, der blandt andet pakker alt fra frugt og grøntsager til kød og brød. Med forhandlere rundt i hele verden, har virksomheden oplevet stor efterspørgsel efter pakkemaskiner. Og det er den vækst, virksomheden gerne vil bygge videre på.

- Vi er meget glade for at A-One Packaging bliver en del af Egatec. Egatec har et godt omdømme i branchen, og vi mener, at de har de rette ressourcer, der skal til for at videreudvikle så vores kunder fortsat får fremtidssikrede kvalitetsløsninger, fortæller Gunnar Hansen, stifter af A-One Packaging, der er beliggende i Svenborg.

A-One Packaging bliver fra starten en integreret del af Egatec, hvor alle aktiviteter bliver samlet på den samme matrikel, nemlig på Egatecs adresse i Odense. Virksomheden vil fremover samle alle løsninger til end-of-line under samme selskab med et nyt navn - Egatec Packaging International. De andre aktiviteter, såsom udvikling og levering af specialløsninger, vil fortsætte under Egatec.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.6