23948sdkhjf

HI: Fra marmelade til Guf - robotten klarer det hele

Man behøver ikke at have drevet virksomhed i mange år før at automationsudstyret er på et højt niveau. Fynbo Foods i Vrå er en ung dansk fødevareproducent, der allerede i de første spæde år har investeret i en Kawasaki robot.
- Når vi valgte at indsætte robot i produktionen, var det dels et led i at forbedre arbejdsmiljøet, dels en automatisering i bedre effektivitet og lavere enhedsomkostninger. Automatiseringen har ikke betydet afskedigelser, men er sket i takt med virksomhedens ekspansion. Arbejdspladser præget af tunge løft og EGA er afløst er opgaver med kontrol og overvågning, siger Bjarne Jørgensen, der er teknisk chef hos Fynbo Foods.

Robotanlægget har dermed forbedret de ergonomiske forhold i produktionen, hvor der om dagen bliver løftet mange tons. Bjarne Jørgensen mener, at anlægget har tjent sig selv ind i løbet af ét til halvandet år. Robotten har kørt i 2-holds drift siden nytår, og der har endnu ikke været driftsstop af nævneværdig karakter.

Robotten palleterer lige fra marmelade, syltetøj, gelé, chutney, frugtgrød til dessertsaucer, og som et nyt produkt har Fynbo Foods lanceret en Guf til gammeldags isvafler.

- For os er det afgørende at anlægget er driftsikkert og fleksibelt, og disse krav har vi fået opfyldt med Kawasaki robotten, understreger Bjarne Jørgensen. I dag bliver der med robotten håndteret omkring 150 forskellige varenumre og det er uden at skal skifte værktøj.

Ved at bruge robotten som omdrejningspunkt undgår virksomheden meget af den manuelle håndtering, og der opnås et jævnt produktionsflow på linien. Kapaciteten på anlægget ligger fra 6 til 18 bakker pr. minut. Desúden er robotten programmeret til selv at hente en ny palle.

Robotten kan programmeres til at palletere disse forskellige emner i op til 11 forskellige mønstre, og det hele gøres uden nogen form for omstilling på værktøjet. Værktøjet er udformet som et spadegribeværktøj, der løfter emnerne ved hjælp af nogle gafler, der går ned i rullebanen, og som løfter bakkerne nedenunder. Værktøjet kan løfte en til tre bakker alt, afhængig af produkt og af mønstret.

Kawasaki robotten er utroligt betjeningsvenlig, og det er let at vælge nye programmer. Bila underviser også virksomhedens personale i at betjene og bruge robotten.

Et sådan anlæg behøver ikke at koste over en million - og samtidig er der ikke sparet på noget. Fynbo Foods har valgt selv at være meget med i processen og har bygget noget af anlægget selv.

Kilde: HI Industri 2005. http://www.hi-industri.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064