23948sdkhjf

Pressemeddelelse fra Aktieselskabet Thos. Sonne Junr.

Sonne glæder sig over svensk fusion. Det er den danske virksomheds mangeårige samarbejdspartner, der har fusioneret, og det giver nye leveringsmuligheder for Sonne.
Sonne Hydraulik styrkes

Sonne glæder sig over svensk fusion. Det er den danske virksomheds mangeårige samarbejdspartner, der har fusioneret, og det giver nye leveringsmuligheder for Sonne.

Aktieselskabet Thos. Sonne Junr. er godt tilfreds med, at deres mangeårige samhandelsspartner samt leverandør af skaldrejede og rullepolerede cylinderrør, svenske Structo AB, efter lange forhandlinger nu er fusioneret med den store svenske industrivirksomhed Lyckes International AB.

Fusionen er en markant forstærkning af begge virksomheder og indebærer mange nye leveringsmuligheder for Sonne, både inden for hydrauliske cylinderrør/komponenter samt som underleverandør inden for marine- og vindmøllesektoren.

Det nye selskab – med en årsomsætning på 600 millioner svenske kroner – får navnet Structo AB og består fortsat af to produktionsenheder: Structo Hydraulic AB og Lyckes International AB.

Structo Hydraulic AB (produktion i Storfors):
Structo Hydraulic er Europas største leverandør af koldttrukne stålrør samt skaldrejede/rullepolerede rør til hydraulik. Moderne og effektiv produktion med en innovativ produktudvikling gør selskabet til en meget attraktiv samarbejdspartner for ledende producenter af hydraulikcylindre globalt.

Samarbejdet i den nye koncern skaber forudsætninger for yderligere produktionstekniske forbedringer. Særligt i forhold til spåntagende bearbejdning samt svejsning af komponenter til hydraulikindustrien, hvor der er et støt stigende behov.

Lyckes International AB (produktion i både Kristinehamn samt Karlskoga):
Styrken i Lyckes International er avanceret fremstilling af store komponenter samt servicering af sværindustrien. De primære kunder er i marine-, energi-, transport- og forsvarssektoren. Præcision kendetegner hele virksomheden, som specielt er indrettet på spåntagende bearbejdning,
svejsning, montage samt overfladebehandling.

Fusionen af Structo Hydraulik og Lyckes International giver en synenergieffekt som væsentligt vil udbygge begge svenske virksomheders i forvejen høje præcision og kvalitet på bearbejdningsområdet.


Kilde: Pressemeddelelse fra Aktieselskabet Thos. Sonne Junr.,
den 22. august 2005. http://www.sonne-junr.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078