Univeyor med overskud
Udviklingen ser nu ud til at have vendt for Univeyor. Virksomheden kommer ud af det seneste regnskabsår med et omsætningsløft på 70 millioner kroner.
Årsresultatet betegnes dog stadig ikke som helt tilfredsstillende, og det på trods af, at virksomheden nu endelig har fået vendt de foregående års underskud til overskud.
Univeyor er ejet af amerikanske Columbus McKinnon Corporation og har hovedsæde i Danmark. Virksomheden har 210 ansatte.