Danmark i top fem
Danmark klarer sig godt i det årlige globale konkurrenceevneindeks fra World Economic Forum. Kun Finland, USA og Sverige gør det bedre.
Finland sidder stærkt på førstepladsen, og det skyldes ikke mindst, at landet er hjemsted for en af verdens førende virksomheder inden for mobil-kommunikation, Nokia.
- Nokias evne til at fastholde sit teknologiske forspring i forhold til koncernens asiatiske rivaler er en langt vigtigere faktor for udviklingen i indkomsten pr. indbygger i Finland end f.eks. inflationsudviklingen, fremgår det af World Economic Forum ifølge Morgenavisen Jyllandsposten.