23948sdkhjf

Nyt vindmølle-eventyr

Danmark er i verdensklasse, når det gælder vindmøller. Og står de på havet, er danske virksomheder helt suveræne med en markedsandel på 94 pct. Men markedet for havvindmøller (offshore vindkraft) er kun begyndt at spire, for potentialet er meget stort.
Danske virksomheder er favoritter til at erobre offshore-markedet. Det er baggrunden for den største vindkraftbegivenhed nogensinde på dansk jord. Onsdag den 26. oktober åbner Kronprins Frederik Copenhagen Off-shore Wind 05 Conference & Exhibition (COW).

Her er virksomheder, fag-folk og embedsmænd fra hele verden taget til København for at lære et nyt marked at kende, hvor Danmark er mønstereksempel for resten af verden.

COW åbner onsdag den 26. oktober kl 9:00 i Bella Centret i København. Begivenheden rummer alt fra konkrete succeshistorier med regionale og nationale vinkler til de brede nationale og internationale historier.

Hør om:
• Hvordan Danmark står på tærsklen til nyt vindmølle-eventyr.
• Nordsøen når olien slipper op – Europas største energireserve.
• Vindkraft – til lands eller til vands? - Kan vindkraft på havet løse problemerne med store møller på land?
• Offshore vindkraft – nyt industrieventyr eller branchens ønske-tænkning?
• Derfor dominerer Danmark – Historien om danske underleveran-dørers enestående position.
• Nordjysk virksomhed ansætter 50 smede efter gigant offshore-ordre.
• Vi tør ikke lade være. Vindmøllebranchens underleverandører vil ikke risikere at se offshore-markedet lægge fra uden dem.
• Vindens vidundermaskiner – dansk ingeniørarbejde i verdensklas-se.
• Dansk opfindersnilde blev millioner værd. Historien om, hvordan en græsk vejarbejder inspirerede til millionforretning.


Kilde: Pressemeddelelse fra Dansk Industri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062