23948sdkhjf

Scana Industrier tredobler resultat

Efter et beskedent resultat i tredje kvartal sidste år har Scana Industrier i år tredoblet resultatet til 21 millioner norske kroner.
Sidste år kunne Scana Industrier i tredje kvartal notere et resultat på 7 millioner norske kroner før skat, mens koncernen i samme periode i år har præsteret at tredoble resultatet til 21 millioner kroner før skat.

Ordrereserven var ved udgangen af tredje kvartal også vokset og lå totalt på 888 millioner norske kroner mod 811 millioner norske kroner ved udgangen af andet kvartal.

Scana Industrier anser ordresituationen som meget tilfredsstilende på både stål- og marineområdet.

- Markedsudsigterne for koncernens hovedprodukter vurderes fortsat som positive. En høj ordrereserve kombineret med en god konkurrenceevne og forventninger om en fortsat god ordreindgang giver grundlag for et højt aktivitetsniveau fremover på både stål- og marineområdet, fremgår det af en pressemeddelelse ifølge den norske avis Dagens Næringsliv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078