23948sdkhjf

Kongskilde satser på sin skjulte skat

Divisionen Systems tjener penge, og en skarpere intern opdeling skal udvikle divisionen yderligere.
Til salg-skiltet er klistret på Kongskilde-koncernens aktiviteter. Men et hurtigt salg af Systems-divisionen, der producerer korntørringsanlæg og conveyor-systemer, ligger ikke lige for.

Denne del af Kongskilde er reelt er den eneste produktion, der stadig sker i Sorø, hvor cirka 275 medarbejdere beskæftiger sig med produktion og ikke mindst hovedsædefunktioner for hele Kongskilde-koncernen.

- Vi vurderer de henvendelser, som kommer, men vi har mere is i maven i forhold til de henvendelser, der kommer på Systems. Systems trænger til ekstra fokus, og derefter vil vi skille os af med aktiviteten på et senere tidspunkt, siger Kim Balle, bestyrelsesformand hos Kongskilde og CFO i ejerkoncernen DLG og tilføjer, at det er en del af koncernen, der tjener penge.

Vokser fornuftigt
Derfor er arbejdet også i gang for at opdele Kongskilde skarpt. Systems adskiller sig blandt andet fra Agro ved at være projektsalg.

I øjeblikket udgør Systems mellem 25 og 30 procent af Kongskildes omsætning.

- Vi kommer til at se en fornuftig udvikling i systems, og vi kommer til at gøre ret meget ud af at tænke det som to virksomheder, hvor vi kommer til at se divisionerne meget mere isoleret, siger Kim Balle.

Læs meget mere om udviklingen hos Kongskilde her

Kongskilde jagter sorte tal i 2017

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078