23948sdkhjf

HMK Bilcon i rekonstruktion

Tankvognsvirksomheden kører videre på fuldt tryk, mens der søges efter en køber.
HMK Bilcon er i rekonstruktion efter fejlslagne forhandlinger om yderligere kapitaltilførsel. Det fortæller advokat Henrik Steen Jensen til Transportmagasinet.

HMK Bilcon rapporterede i starten af året om fuldt tryk på kedlerne, hvilket blandt andet betød ansættelser af 20 nye medarbejdere og fyldte ordrebøger. Men selvom der stadig er rygende travlt i Gistrup-virksomheden, har man nu måttet indgive begæring om rekonstruktion.

- Virksomheden har haft underskud i nogle år, og da forhandlingerne om kapitaltilførsel ikke lykkedes, måtte vi anmelde rekonstruktion, siger Henrik Steen Jensen, der udtaler sig på vegne af ledelse og ejere.

Der er dog gode udsigter til at finde en køber, vurderer han:

- Vi er i den grad optimistiske. Nu kører vi virksomheden videre, imens vi prøver at samle sammen og strukturere processen om at finde en køber.

Han tilføjer desuden, at virksomheden fortsat har en fin ordrebeholdning.

HMK Bilcon havde i regnskabsåret 2014/2015 et negativt resultat før skat på 10,1 mio. kr., mod –11,9 mio. kr. året før.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078