23948sdkhjf

Vestas skuffer

Det er gået stærkt ned ad bakke for Vestas i 2005. De optimistiske toner for bare få måneder siden er forstummet, og i stedet har verdens største vindmølleproducent mistet knap to milliarder kroner på bare tre måneder.
I går kunne Vestas fremlægge et katastrofalt kvartalsregnskab, og ned-turen får nu vindmølleproducenten til at nedjustere årsforventningerne, så EBIT-marginen – driftsoverskuddet i forhold til omsætningen – ikke når de lovede fire procent, men i stedet ender på minus 3 procent.

I tal svarer det til, at Vestas har tabt knap to milliarder kroner på bare tre måneder, fremgår det af Berlingske Business.

- Det er et stort nederlag for mig og for alle på Vestas, men nu siger vi tingene, som de er. Det er et skuffende resultat. Vi har mange problemer at løse, siger koncernchef Ditlev Engel ifølge avisen.

Problemerne for Vestas skyldes primært en alvorlig mangel på nøglekompo-nenter til vindmøller, og en utilstrækkelig tilførsel af komponenter har med-ført betydelige afbrydelser i Vestas’ produktions- og logistikflow. Det har ført til forsinkelser i færdiggørelse og afskibning af vindmøller.

Samtidig har en fortsat ringe komponentkvalitet udløst et væsentligt om-fang af garantihensættelser og reviderede produktudviklingsplaner, hedder det i kvartalsrapporten.

- Der er tre grunde til den pinlige EBIT-margin, nemlig de amerikanske ordrer, hvor marginerne ikke var gode. Derudover er det komponentpro-blemer og garantihensættelser. EBIT-marginen er helt klart det afgørende, og den kræver vores fulde opmærksomhed fremover, siger Ditlev Engel til Berlingske Business.

Til trods for udsigterne til en fortsat mangel på komponenter forventer Vestas en væsentlig forbedring af sit økonomiske resultat i 2006.

I 2006 forventer Vestas at opnå en omsætning i størrelsesordenen 3,6 – 3,8 milliarder euro og en EBIT-margin mellem plus 4 og 7 procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063