23948sdkhjf

Logitrans igen i sort

Ribe-virksomheden Logitrans har vendt underskud til plus, og selvom forventningerne endnu ikke er helt indfriet, er virksomheden på rette spor, og optimismen igen intakt.
Logitrans, der producerer pallevogne, højtløftere, stablere og en række specialprodukter, har forbedret sit resultat med næsten fem millioner kroner i forhold til året før.

Overskuddet blev 700.000 kroner, og det er en positiv fremgang, men stadig mangler der noget, før virksomhedens forventninger er indfriet.

Den positive udvikling ser dog ud til at have bidt sig fast, og allerede i indeværende regnskabsår forventer Logitrans at kunne notere et overskud før skat på ikke under fire millioner kroner.

- Vi har øget salget med 18 procent i det seneste regnskabsår, og heldigvis er det fordelt bredt, dog hovedsageligt på vore hovedmarkeder, USA og Europa, siger økonomichef Flemming Matthisson til ErhvervsBladet.

Fremgangen hos Logitrans hænger både sammen med en styrkelse af salgsstyrken samt en beslutning om at hente stadig flere leverancer hos kinesiske og indiske underleverandører.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078