23948sdkhjf

Danfoss kåret til Årets Arbejdsplads

På grund af sin meget flotte virksomhedskultur løber den sønderjyske industrivirksomhed med prisen som Årets Arbejdsplads i 2005. Danfoss vandt blandt andet over Ib Andresen fra Langeskov, der i stedet endte på andenpladsen.
Industrivirksomheden Danfoss, der har hovedsæde i Nordborg på Als, blev i går i 3F's forbundshus i København kåret til Årets Arbejdsplads 2005.

- Danfoss gør ekstremt mange ting for at sikre, at det er attraktivt at bo og drive virksomhed i Sønderjylland. Samtidig gør de en bemærkelsesværdig stor indsats for at formidle denne kultur videre til de virksomheder, som Danfoss etablerer rundt om i verden. Det er unikt, og her kan mange danske virksomheder lære noget, der giver Danmark en god platform i den globale konkurrence, sagde 3F's forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, der på dommerpanelets vegne afslørede vinderen.

Stolte vindere
- Vi er glade og også overraskede. Vi er jo en temmelig stor virksomhed med temmelig mange medarbejdere, siger kommunikationsdirektør Ole Daugbjerg fra Danfoss.

Han venter, at virksomheden vil bruge prisen både internt og i andre øjemed.

- Nu er vi jo jyder, så vi har svært ved at prale for meget. Men jeg håber, at det vil være med til at skabe endnu mere dialog mellem ledelse og medarbej-dere. Jeg synes, det gør en stor forskel, at vi er indstillet af medarbejderne, og at det er deres organisation, der har evalueret os. Det betyder mere end så mange andre analyser, mener Ole Daugbjerg.

125 virksomheder deltog i konkurrencen
Ikke færre end 125 arbejdspladser var indstillet til at blive Årets Arbejdsplads af medlemmer af 3F, der har videreført den konkurrence, som SiD og Fagbladet startede i 1990.

Tre virksomheder var udpeget til en finalerunde - foruden Danfoss var det Ib Andresen fra Langeskov, der blev en flot nummer to i konkurrencen, samt Bjert Busser fra Kolding, der blev nummer tre.

- Det har været en meget spændende finalerunde, og alle 3 finaledeltagere har præsenteret forhold, som klart hører til i toppen af dansk erhvervsliv, sagde Poul Erik Skov Christensen i sin tale ved kåringen.

Kilde: Fagligt Fælles Forbund 3F, http://www.fusion.3f.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062