23948sdkhjf

Notox tynger regnskab hos Scandinavian Brake Systems

Trods højere omsætning i datterselskabet Notox endte Scandinavian Brake Systems med underskud efter årets første tre kvartaler.
Samlet set havde Scandinavian Brake Systems inklusive Notox en omsætning på 668 mio. kr. i årets første tre kvartaler mod 664 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultat før skat. inkl. ejendomssalg endte med et minus på -3 mio. kr. mod et plus på 5 mio. kr. i de første ni måneder af 2007.

Igen er det datterselskabet Notox, der tynger det samlede koncernregnskab. Notox har været præget af, at den generelle udvikling på autoreservedelsmarkederne i Europa har været faldende, og nybilssalget faldt i perioden med ca. 4,5 %. Til gengæld steg omsætningen i Notox med 16 mio. kr. til 23 mio. kr.

Den svage udvikling har derfor fået SBS-ledelsen til at nedjustere forventningerne. For SBS-divisionen forventes en omsætning på mellem 810-830 mio. kr. mod tidligere 860-880 mio. kr. og et resultat før skat på 20-30 mio. kr. mod tidligere forventet 40-50 mio. kr. For Notox-divisionen forventes en omsætning på 30-35 mio. kr. mod tidligere forventet 50-60 mio. kr. og et negativt resultat før skat på 75-85 mio. kr. mod tidligere forventet et negativt resultat på 65-75 mio. kr. For SBS-koncernen som helhed forventes derfor et samlet resultat før skat, inkl. forventet yderligere ejendomssalg, på 20-30 mio. kr. mod tidligere forventet 40-50 mio. kr.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08