23948sdkhjf

Dansk firma bejler til milliardmarked

Interessen for dansk firmas rensning af ballastvand i skibe er stor verden over, lyder det fra firmaet Bawat.
Et internationalt samarbejde, der skal sætte en stopper for, at uønskede dyrearter truer dansk natur, åbner for nyt dansk forretningsgennembrud.

Ballastkonventionen, der er lavet af FN's Søfartskonvention, IMO, skal sikre, at uønskede dyrearter ikke tager smutvejen gennem ballastvandet i fragtskibe.

Det åbner et stort marked for den danske virksomhed Bawat, der arbejder med at udvikle teknologi for fragtskibe.

Hvert år flytter fragtskibe milliarder af tons havvand rundt mellem verdenshavene, når de tømmer deres enorme tanke med ballastvand, der skal sikre, at skibene ligger stabilt i vandet.

Med vandet kommer en masse dyrearter, men det kan Bawats teknologi gøre op med. Teknologien bruger overskudsenergi fra skibenes hovedmotorer til at af-ilte og pasteurisere vandet.

Det slår alle organismer ihjel, der måtte befinde sig på båden som blinde passagerer.

Ifølge Kim Diederichsen skal mere end 60.000 skibe verden over rense deres ballastvand før udledning. Men flere tusinde skibe vil i fremtiden være interesserede.

- Vi adskiller os fra de 50 til 60 løsninger, der er på markedet. Vi bliver betragtet som grønne og løser det her problem på en grøn måde. Det er ikke set før, siger han.

Bawat forventer, at de første ordrer på brug af den nye teknologi falder på plads i den nærmeste fremtid. De amerikanske søfartsmyndigheder har parallelt med IMO vedtaget et lignende regelsæt.

- Interessen er allerede nu stor fra rederier over hele verden, siger kim Diederichsen.

Ifølge erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen understreger det, at Danmark har en særlig styrkeposition på det maritime område.

- Det glæder mig, at dansk teknologi nu kan være med til at løse en stor udfordring for rederier verden over og samtidig gavne miljøet, siger han i en pressemeddelelse.

Det globale marked estimeres til mere end 300 mia. kr. i perioden 2017 til 2023.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.332