Tre Vestas-medarbejdere blev kvæstet, da de arbejdede på montering af en vindmølle i Nebraska.
Af Henrik Eilers
Vindmøllen skulle opstilles i den amerikanske vindpark Elkhorn Ridge i Nebraska, og de tre medarbejdere arbejdede på møllen, da ulykken skete. Den ene medarbejder stod på toppen af tårnet, hvor han fik første- og andengrads forbrændinger. De to resterende medarbejdere befandt sig i nærheden af møllen og blev efterfølgende behandlet for røgforgiftning. Det skriver Associated Press ifølge Børsen.
Vestas oplyser, at man endnu ikke ved, hvad ulykken skyldtes.