Frasalg i Jupiter-koncernen
De to ejere af Jupiterkoncernen har valgt at sælge 60 procent af aktierne til Dansk Erhvervsudvikling.
- Vi fortsætter som ledelse i Jupiterkoncernen og har ikke planlagt vores tilbagetrækning endnu. Men det har været vigtigt at finde en køber, som vi kan arbejde sammen med, og som vil udvikle virksomheden, så den fort-sætter med at vokse, siger Steffen Steffensen til ErhvervsBladet.
Dansk Erhvervsudvikling ejer i forvejen ni virksomheder, der tegner sig for en samlet omsætning på 1,5 milliarder kroner.
Jupiter-koncernen omfatter 8 virksomheder og cirka 300 medarbejdere i Danmark. Produktionen retter sig mod togindustrien, vindmølleindustrien og det maritime område.