Jorgensen ser fremad
Overskuddet er skrumpet efter et dyk i omsætningen, men med opkøb og spredning til flere markeder forventer Maskinfabrikken Jorgensen i Odense, at udviklingen igen vender.
- Det er ikke mit indtryk, at vi har mistet markedsandele. Der er bare ikke blevet investeret så meget i markedet i år, siger adm. direktør Jens Nyeng til Fyens Stiftstidende.
Jens Nyeng forventer derfor også, at omsætningen i indeværende regnskab igen når mindst fordums højder, og den optimisme bunder blandt andet i virksomhedens opkøb af australske Aktro-Pak/Washco, der producerer vaskeanlæg med en årlig omsætning på 20 millioner kroner.
Samtidig mærker den fynske maskinfabrik, at fabrikkens løsninger bliver efterspurgt på stadig flere markeder rundt om i verden.