Fynsk kranleverandør vil ind i offshore-industrien
Kran-virksomheden Acta har været igennem et turnaround og vil i fremtiden vokse inden for vindmølle- og olieindustrien.
- Der er helt ekstreme krav til kvalitet og ikke mindst dokumentation af kvaliteten, og det er der ikke mange, der kan levere. Jeg kan sige, at det er ikke et marked, hvor vi møder vietnamesiske leverandører, fortæller midlertidig direktør Jan Abel Larsen til Børsen.
Normalt produceres de fleste af Actas kraner i Kina, men netop de strenge kvalitetskrav betyder, at man har valgt at fastholde produktionen af offshore-kranerne i Odense.