Vindmøllebranche i forandring
Direktør spår, at der om fem vil være betydelig færre vindmølleproducenter på globalt plan. De små selskaber vil blive opkøbt eller forsvinde.
Fra at være 50 producenter globalt vil antallet om fem år være nede på 15. Det forudser direktøren for analysefirmaet New Energy Finance.
- Vindmøllebranchen bliver over de næste par år præget af en stor konsoli-dering, hvor de små selskaber vil blive købt op eller forsvinde. Fremtiden tilhører de store industriselskaber, som Siemens, GE og Mitsubishi, siger direktøren, Michael Liebreich, til RB-Børsen.
Michael Liebreich ser foruden de store industriselskaber også Vestas, Gamesa og Suzlon blandt fremtidens vindmølleproducenter.
De producenter, der forventes at komme til at bukke under i konkurrencen, er blandt andet de tyske selskaber Repower, Nordex og Enercon.