23948sdkhjf

Vestas satser stort i Kina

Den danske vindmøllegigant venter at fordoble sin medarbejderstyrke i Kina i 2009.
- Vores fokus på Kina er stærkt stigende, og det vil det også være i 2009. Vi investerer meget store beløb i Kina, da vi har store forventninger til det kinesiske marked, erklærer Vestas’ topchef Ditlev Engel overfor Berlingske Business.

Den store satsning indebærer blandt andet åbning af tre nye fabrikker i Kina i 2009, men også rent organisatorisk får Kina et boost. I fremtiden regnes Kina som et selvstændigt forretningsområde i Vestas-koncernen, og Kina-chef Lars Andersen skal derfor i fremtiden referere direkte til Ditlev Engel.

Ifølge Ditlev Engel ligger der primært to faktorer bag den store optimisme på det kinesiske marked; dels at der arbejdes hårdt på at blive frigjort fra fossile brændstoffer og dels, at Vestas har opbygget gode relationer med flere store statslige energiselskaber, der er immune overfor finanskrisen.

Potentialet i Kina blev understreget, da Vestas mellem jul og nytår kunne offentliggøre ordrer på 200 MW til kinesiske selskaber. Dels skal man levere 116 V52-850 kW-vindmøller til China Guangdong Nuclear Wind Power Co. Ltd., og dels har man hentet yderligere to ordrer på samlet 100 MW til to vindenergiprojekter i Kina.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.148