Scanfiber firedobler overskuddet
Den nordjyske producent af kompositmaterialer oplevede stor fremgang i 2008 og forventer at holde niveauet i 2009.
Også i indeværende regnskabsår har direktør Erik Christensen taget de optimistiske briller på. Investeringen i et nyt vandskæringsanlæg skal give fabrikken større fleksibilitet og øget hurtighed, og på den baggrund forventer han en uændret omsætning, men et lidt mindre overskud på grund af de igangværende investeringer.
- Vi kan godt mærke, at kunderne måske tøver lidt mere end tidligere. Det kan blandt andet mærkes på salget til pengetransportbiler og VIP-biler. På nogle områder kan vi mærke finanskrisen, og på andre kan vi intet mærke. Der er god spredning på vores markeder, siger Erik Christensen til Børsen.