Data driver værktøjsmaskiner
Data er det forretningsområde som flest producenter vil prioritere over de næste ti år. I dag fokuserer EU primært på persondata, mens maskindata reguleres af kontrakter mellem maskinproducenter og slutbrugere.
Derfor mener Cecimo, at EU skal styrke fokus på B2B-sektoren, når det kommer til data. Samtidig skal der udvikles mere og bedre uddannelse af fremtidens værktøjsmaskinbyggere.
Cecimo er den samlende organisation for værktøjsmaskinproducenter i Europa.
- Hvis Europa ønsker en konkurrencedygtig og data-drevet industri, så skal værktøjsmaskinproducenterne have bedre adgang til de data, der stammer fra de maskiner, der anvendes af forskellige kunder. Den adgang vil øge produktivitet, sikkerhed, energi- og ressourceeffektivitet for hele den europæiske industri, for værktøjsmaskiner er en vigtig katalysator for produktionen af andet industrielt udstyr på tværs af forskellige sektorer, påpeger Luigi Galdabini, præsident for Cecimo.