Danske virksomheder erobrer rummet
Hvordan kan den nye nationale strategi for rummet styrke Terma og andre danske rumvirksomheder?
- Jeg hilser strategien i Danmark velkommen og især den handlingsplan, der skal sikre implementeringen. Strategien er ikke meget værd, hvis man ikke har en plan for, hvordan den føres ud i livet. Vi håber blandt andet, at strategien vil understøtte arbejdet med at sikre flere midler fra den europæiske rumorganisation ESA til den danske rumfartsindustri.
Hvad kræver det at blive underleverandør til rumfartsindustrien?
- Danske virksomheder er generelt godt stillet i forhold til at levere til rumfartsindustrien. Vi har typisk mellem 12 og 15 danske underleverandører, når vi skal levere et powersystem til en satellit. Udvikling af teknologi til satellitter og andre rumfartsprojekter er generelt enormt dyrt, og det betyder, at der er et enormt pres på kvalitets- og dokumentationsarbejdet. Hvis man kan overholde de rigtige standarder og har et kvalitetssystem, der er i topklasse, så er man godt rustet.
Hvad vil nemmere adgang til Galileo-data betyde for Terma og andre danske rumvirksomheder?
- Det kommer ikke til at betyde det store for Terma, men jeg tror, der vil være gode muligheder for at skabe nye forretningsområder med Galileo-data. Der vil være gode kommercielle muligheder i at udvikle applikationer, der kombinerer eksisterende jordobservationsdata med lokationsdata fra Galileo til præcisionsmålinger i eksempelvis landbruget.
Hvad forventer I jer af den globale rumfartsindustri de kommende år?
- Der sker enormt meget lige for tiden, og det vil der også gøre fremover - især hos de private kommercielle aktører som Google, Elon Musks Space X og OneWeb. Terma er en del af OneWeb-konsortiet på software-siden, hvor der skal sendes 800 letvægtssatellitter ud i rummet. Det er et uhørt stort antal. Vi har tidligere set private aktører forsøge sig med rumfarts-konstellationer, men det er fejlet på grund af den meget dyre teknologi. Men nu bliver teknologien billigere, og det skaber nye dynamikker og aktører på rumfartsområdet, som gør det mere attraktivt for danske virksomheder at kigge mod rummet.
Hvilke teknologiske nybrud vil præge rumfartsområdet de kommende år?
- Vi bevæger os fra one-off projekter til en mere traditionel industriel masseproduktion. OneWeb, der producerer letvægtssatellitter til internetopkoblinger, er i gang med at lave en fabrik i Florida, der skal producere mindre satellitter i masseproduktion, og Space X er også i gang med en fabrik og har ambitioner om at bygge over 4.000 små satellitter. Traditionelt har satellitter vejet omkring 500 kilo, men nu kan de komme ned i 120 kilo, og det ændrer radikalt på markedet. Tingene går rigtig hurtigt. Alene de sidste tre måneder har 12 private mega-konstellationer lagt ansøgning om frekvenser i rummet hos myndighederne. Det er aldrig sket før i det omfang.
Hvordan kommer danske virksomheder ind i nye private mega-konstellationer som Google Lunar Xprize og Elon Musk’ Space X?
I Terma har vi arbejdet med at omstille vores udviklingsarbejde fra one-off projekter til mere regulære produkter og modulære produkter. Det gælder både på elektronik og software-området. Det tror jeg, er den rigtige vej at gå, hvis man gerne vil ind i de store kommercielle projekter.
Hvornår kan man styrke samarbejdet mellem forskning og private virksomheder på rumområdet?
- I dag har vi et godt samarbejde mellem universiteterne og industrien, men det kan blive endnu bedre, især på det europæiske plan. Hvis Danmark skal tiltrække flere midler fra Horizon2020 (EU’s rammeprogram for forskning og innovation, red.), så kræver det et øget netværk og evne til at lave konsortier på tværs af EU-lande. I dag kender vi hinanden godt i Danmark, men den nye rumstrategi kan forhåbentlig være med til at skabe et mere internationalt netværk og fjerne de forhindringer, der står i vejen for flere Horizon2020-midler.
