23948sdkhjf

Sydkoreansk ordre til Siemens

Vindmølleproducenten skal levere 60,6 MW.

Der er tale om 16 stk. SWT-3.6-130-vindmøller og en enkelt SWT-3.0-108-vindmølle, som skal installeres i Uljin-vindmølleparken i Gyeongsangbuk-provinsen i den østlige del af landet.

Køber er SK D&D Co., der en gang tidligere har rejst en vindmøllepark med Siemens-møller; nemlig den 30 MW store Gasiri-vindmøllepark, der stod færdig i 2014.

Uljin-vindmølleparken skal bygges i det bjergrige koreanske kystlandskab, og netop derfor benytter man to forskellige typer af vindmøller. Derudover vil de blive installeret med hele fire forskellige hub-højder.

Udover vindmøllerne inkluderer ordren blandt andet en 10-årig serviceaftale. Vindmøllerne skal installeres i foråret 2018.

- Vi er stolte af, at SK D&D har besluttet at samarbejde med os igen på deres andet vind-projekt i Sydkorea. Uljin-vindmølleparken er et meget vigtigt projekt for os, da det markerer premieren på vores nyeste generation af direct drive-vindmøller på det koreanske vindmarked, siger Thomas Richterich, CEO Onshore hos Siemens Wind Power.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.483