23948sdkhjf

Ny direktør i Kirkholm Maskiningeniører

Den nye direktør skal sammen med Nicolai Tolstrup sikre, at organisationen følger med virksomhedens vækst.

Peter Høi Koch er udnævnt til ny direktør hos Kirkholm. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Udnævnelsen sker som følge af, at nuværende direktør, Rasmus Just, efter syv år har valgt at takke ja til nye udfordringer uden for Kirkholm. Rasmus Just og Nicolai Tolstrup har i tre år delt ledelsen af virksomheden, som i løbet af det seneste år er vokset med 50 procent i omsætningen og har fordoblet medarbejderstaben.

Peter Høi Koch tilfører Kirkholm erfaring fra offshore-branchen, hvor han har varetaget ledende stillinger hos blandt andet Mærsk Oil og Dong Energy. Senest har han bestredet rollen som VP i Technology, Wind, Oil & Gas-divisionen hos Semco Maritime.

Ifølge Nicolai Tolstrup passer Peter Høi Kochs profil og kompetencer perfekt til de behov, Kirkholm har på nuværende tidspunkt:

- Peter skal være med til at modne Kirkholms organisation. Han har relevant erfaring fra større virksomheder, der blandt andet kan hjælpe os med at blive mere effektive til at eksekvere projekter og styrke vores interne strukturer. Vi har allerede et solidt fundament med dygtige medarbejdere, der sikrer, at det videre arbejde med at gøre Kirkholm til en endnu stærkere samarbejdspartner bliver en interessant rejse, siger Nicolai Tolstrup.

Om sin nye rolle i Kirkholm siger Peter Høi Koch:

- Det bliver en spændende udfordring. Den høje faglighed, de engagerede medarbejdere og ikke mindst de interessante opgaver, Kirkholm løser for sine kunder, gør, at virksomheden har et stort udviklingspotentiale.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097