23948sdkhjf

3D-briller skaber form og følelser

Med et gratis software-program og et par virtual reality-briller kan du nu visualisere dine fabrikstegninger på en helt ny måde.

Det kan være svært at få en god fornemmelse af placering og installation af en ny maskine i produktionen, når man udelukkende har 2D CAD-filer til rådighed.

Især for medarbejdere som måske ikke er vant at arbejde med CAD/CAM-tegninger til hverdag.

Men med et par virtual reality-briller og et stykke gratis software kan man nu visualisere CAD-filer med 3D-simulering, så man fysisk kan få fornemmelse af en ny maskine eller andre ombygninger i produktionen.

Det er Claus Melvad, lektor ved ingeniørhøjskolen i Aarhus, der har udviklet den nye software, som netop er blevet lanceret.

- Der bliver brugt rigtigt mange penge på at lave ændringer i prototyper, fordi du starter forfra hver gang, der skal laves en ændring. Hvis man kan inddrage teknikere og elektrikere tidligere i et forløb, mens der arbejdes på CAD-tegningerne, så kan fejlene udbedres hurtigere og billigere. Ved at visualisere CAD-filerne i 3D med virtual reality-briller kan man forbedre samarbejdet mellem de forskellige aktører. Det giver virkelig en anden fornemmelse, når man fysisk oplever, hvordan en maskine vil fungere i et virtuelt miljø, siger Claus Melvad.

Brugt af bilindustrien
Teknologien er ikke ny. Bilindustrien har arbejdet med 3D-simulering og virtual reality længe.

- Det nye er, at teknologien bliver markant mere tilgængelig på grund af lavere priser på både software og hardware til virtual reality. VR-teknologien er blevet til forbrugsprodukter, og det afspejler sig i prisniveauet, og gør det muligt at lave en fornuftig business case, både til implementering af nye tiltag eller ved oplæring af nye medarbejdere, siger Claus Melvad.

Det betyder ifølge Claus Melvad, at det ikke behøver at være en stor økonomisk investering at lave virtuel 3D-simulering.

Et par HTC Vive VR-briller koster omkring 6.000 kr., og så skal man have en computer med nok datakraft til at køre VR- og CAD-tegneprogrammer.

Hvis man ønsker at udvikle og programmere direkte i 3D, skal der også investeres i en Unity Engine License, som koster op mod 10.000 kr. årligt, hvis virksomheden har en stor omsætning.

Claus Melvad fortæller, at 3D-simulering i virtual reality giver en mere intuitiv fornemmelse af indretning af en maskinhal eller et skib.

Med VR-brillerne på kan man fysisk fornemme, hvis man er ved at slå hovedet mod et gelænder eller se, om der er plads nok til at flytte emner fra en maskine til en anden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077