Nyt stik giver bedre standtider
Iscar lancerer nu Modular Grip, som er et alsidigt stiksystem, der ifølge producenten giver markant bedre standtider. Systemet består af tre ting: En grundholder, der passer til de fleste drejebænke på det danske marked, en mellemholder, der kan vælges efter maskinens opbygning og dit behov samt et stikblad med indvendig køling.
Systemet, der betegnes som uhyre stabilt, kan justeres i centerhøjden for perfekt afstik og fås i et stort program til Iscars stiksystemer.
Det er KJV, som forhandler Iscar i Danmark. KJV oplyser, at i visse tilfælde forbedres standtiden med op til 40-50 procent sammenlignet med de stiksystemer, der bruges i dag. Det skyldes Modular Grip-systemets opbygning, samt at kølevandet føres igennem værktøjet, så det rammer direkte på stikplattens skær så tæt på skærezonen som muligt.