Uddannelsesloft rammer eftertragtede ingeniøruddannelser
Industrien skriger på nyuddannede ingeniører. Alligevel kan flere populære ingeniøruddannelser ikke komme på den positivliste, der undtager uddannelser fra det nye uddannelsesloft, der indskrænker mulighederne for at tage flere uddannelser.
I dag er der seks ingeniøruddannelser på positivlisten, men hverken softwareteknologi på DTU eller robotteknologiuddannelsen på Syddansk Universitet er dog på listen.
Det skyldes at de to uddannelser ikke har nok år på bagen, til at kunne fremvise ledighedstal for nyuddannede.
Det er netop ledighedstallene der afgør om en uddannelse kan blive undtaget uddannelsesloftet.
Det kan tage op til 10 år fra en uddannelse oprettes til at der kan laves ledighedstal.
- Når vi taler om ingeniører, er der visse steder, hvor behovet for arbejdskraft er meget indlysende. De uddannelser burde være på positivlisten,« siger Henning Andersen, uddannelsesdirektør på det teknisk fakultet på Syddansk Universitet til ing.dk.
I Odense har man udvidet ingeniøruddannelsen i robotteknologi til både en civil- og nu også diplomingeniøruddannelse. Det sker fordi der er så stor efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft i robot- og automationsbranchen.
SDU vil uddanne diplomingeniører i robotteknologi