23948sdkhjf

Damcos styrer mod rekordresultat

Ordrebøgerne bugner hos den sjællandske underleverandør til skibsindustrien, som ikke forventer at blive mærket af finanskrisen.
2012! Så langt frem i tiden er ordrebøgerne fyldt op hos Næstved-virksomheden Damcos, der leverer systemer til fjernstyring af ventiler til den globale skibsindustri. Dermed styrer den danske underleverandør elegant uden om krisen i skibsindustrien, hvor man ellers oplever et stigende antal aflysninger og nedgang i nybyggeriet. Det skriver Erhvervsbladet.

- Selvfølgelig er tilgangen af nye ordrer svundet voldsomt ind hos skibsværfterne. Men der ligger enorme ordrebøger hos de mest konkurrencedygtige værfter, og selv om der er risiko for afbestillinger, har vi en fuld ordrebog flere år frem, udtaler Ove Sørensen, administrerende direktør hos Damcos, til Erhvervsbladet.

Om ca. en måned er Damcos klar med regnskabet for 2008, og alt tyder på, at man slår alle rekorder, hvad angår overskud og omsætning. Samlet ventes omsætningen at ende på 665 mio. kr., og overskuddet før skat ventes at lande på 287 mio. kr.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068