Fredericia Skibsværft vil støtte hjælpsomme politikere
Værftet har tilbudt politikere fra lokalområdet økonomisk støtte til valgkampen, hvis de vil tale værftets sag.
- Det her er en eller anden afart af bestikkelse. Ellers ved jeg ikke, hvad det er. Det er nogle mennesker, som har en økonomisk formåen, som vil betale politikere penge for at have bestemte holdninger i relation til en bestemt sag. Det er købte holdninger, som jeg tager afstand fra, udtaler Mads Lund, der er byrådsmedlem fra Borgergruppen til DR Trekanten.
Den holdning er værftsejer Thomas Andersen dog ikke enig i. Han mener, at der blot er tale om almindelig partistøtte.