23948sdkhjf

Howden opruster i Næstved

Ventilator-producenten har lukket sin afdeling i Sverige og flytter aktiviteterne til Danmark.

I Sverige har Howden haft omkring 30 ansatte, mens man i Næstved nu er oppe på 122, det skriver Sjællandske Næstved.

Baggrunden for lukningen af den svenske afdeling er, at Howdens vækst i Vesteuropa er stagneret, og at det derfor er nødvendigt at spare på aktiviteterne her, for fortsat at øge indtjeningen.

- Det er noget af et udskilningsløb, men nu har Næstved et godt fundament for de kommende år, siger administrerende direktør for Howden Axial Fans Allan JF Kristensen.

Al produktudvikling og nysalg samles nu i Næstved, mens Tyskland bliver base for eftermarkeds-aktiviteterne. Indtil videre er der udvidet med 15 medarbejdere i Næstved som følge af lukningen i Sverige.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078